Strafferet

En straffesag kan have store konsekvenser for dig og din tilværelse. Dit navn, økonomi og job kan være på spil, og det er derfor vigtigt, at du hurtigst muligt i dit forløb sikrer dig en forsvarsadvokat med den rette erfaring og som ved, hvordan en sag som netop din skal håndteres.  

Hos Advokatfirmaet Christian von der Maase har vi stor erfaring med de strafferetslige aspekter og kan således bistå og rådgive dig igennem hele processen.

Finder politiet at der er rimelig grund til at du er mistænkt for en forbrydelse, kan de anholde dig. Anholdelsen skal være nødvendig, og kan ske for at sikre at du ikke begår flere forbrydelser, eller påvirker efterforskningen. Bliver du anholdt og sigtet, skal du stilles for en dommer inden 24 timer. Det er afgørende for dig, at du har en kompetent advokat ved din side under sagen.  Du har ret til at vælge din egen forsvarer, og skal bare oplyse politiet eller fængselspersonalet om dit ønske. 

Vurderer politiet, at der er rimelig grund til at mistænke dig for en forbrydelse, bliver du sigtet. Politiet vil fortælle dig hvad du er sigtet for, hvis du bliver sigtet for en forbrydelse. 

Når politiets efterforskning er afsluttet, vil en af politiets jurister tage stilling til hvad der videre skal ske. Enten vil sagen opgives (der vil ske tiltalefrafald eller påtaleopgivelse), eller også vil sagen overdrages til retten, ved at politiet udarbejder et anklageskrift. Det er herefter retten, som vil tage stilling til skyldsspørgsmålet, efter anklageren og din forsvare har gjort rede for sagen.

Straffesager kan være ubehagelige og indgribende, og det er i sådanne sager afgørende at have en advokat ved sin side, som du kan have tillid til, og betro dig hos. Det er advokatens opgave i en straffesag at sikre, at alle informationer som taler til klientens fordel bliver belyst. 

 

Hvad skal jeg gøre, hvis politiet retter henvendelse til mig?

 

Det er vigtigt at vide, at du ikke har pligt til at udtale dig til politiet, og du har ikke pligt til at bidrage med oplysninger til efterforskningen. Du har dog pligt til at oplyse dit navn, din adresse og din fødselsdato. Du bør ikke udtale dig før du har haft lejlighed til at tale med din advokat, og det er derfor centralt med en kompetent advokat ved din side.

 

Vigtig information

Det er vigtigt at huske på, at du i Danmark har ret til en beskikket forsvarer, og at du er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Din forsvarsadvokat arbejder for dig, og skal arbejde på at sikre frifindelse eller en rimelig straf. Med den samme forsvarsadvokat fra start til slut er du således sikret tryghed i sagen, fra start til slut. Hos Advokatfirmaet Jens Christian von der Maase har vi erfaring fra alle de almindelige facetter af strafferetten og du kan således forvente en dygtig og pålidelig advokat ved din side.

Enhver sag starter med en gratis og uforpligtende drøftelse af sagen – udfyld kontaktformularen nedenfor for at høre mere.

 

udfyld nedenstående formular og vi kotakter dig inden for 24 timer